Gå til primært indhold
Main content begins here
2. september 2024 Af Lars Jensen i Debat · Erhverv/byudvikling

Succesen må ikke stoppe i oplandet, fordi fokus nu rykker ind i Horsens

Succesen skal fortsætte!

Så fik Nim godkendt sit områdefornyelsesprogram i byrådet. Byfornyelse i Hovedgaden og ved de fire indfaldsveje, gavlmalerier, nye stier, grønne arealer, rekreative mødesteder og byrum. Nim fællesråd havde ansøgt om 5,09 mill. kr. til programmet, men kommunalbestyrelsen valgte at hæve beløbet til 6,37 mill. kr. for at sikre synlighed og sammenhæng mellem de enkelte projekter, så Nim sikres et værdifuldt kvalitetløft, som understøtter og sætter turbo på udviklingen af Nim som bosætterby og et spændende levested for byens borgere.

Områdefornyelsen i Nim er seneste projekt ud af en hel række områdefornyelsesprojekter i vores opland. Byer som Brædstrup, Hovedgård, Lund og Hansted/Egebjerg har alle haft glæde og stor udbytte af områdefornyelsemidler gennem de sidste 5 år?

En udvikling som ikke mindst skyldes et vedvarende politisk fokus og prioritering. Det var Venstre, som i 2018 stod fadder til et midlertidigt oplandsudvalg under Teknik og Miljø og som 4 år senere sørgede for, at oplands udvalget blev et stående udvalg med egen beslutningskompetance og administration. 

I forløbet er det også Venstre, som gennem budgetaftalerne har fået tilført et samlet beløb på 68 mill. kr. til områdefornyelse. Et betydeligt beløb som har skabt udvikling, men også sikrer, at der fortsat kan skabes udvikling og fremgang i oplandet. 

Horsens er fantastisk, men vores opland, byer og landsbyer skal være endnu bedre!

Alle større oplandsbyer har nu fået udarbejdet en helhedsplan for deres område, men for flere af dem er det gældende, at de har en del år på bagen, og i virkeligheden er blevet forældet i den rivende udvikling, som Horsens kommune har gennemgået. Administrationens primære fokus i de kommende seks til otte år, er at udvikle syv nye kvartersplaner for Horsens by, efter samme fremgangsmodel som i oplandet. Hvilket er helt naturligt, når succesen har været så stor i oplandet.

Men succesen må ikke stoppe i oplandet, fordi fokus nu rykker ind i Horsens. Det er og bliver Venstres mærkesag, at udviklingen også fortsætter i oplandet og derfor vil vi presse på og sørge for, at de gamle helhedsplaner fornyes og at administrationen igangsætter dette arbejde snarest. 

Her vil det være helt oplagt, at Gedved er første stop på den nye rejse, som også vil omfatte Østbirk og Hovedgård. Gedveds helhedsplan er forældet og det har længe været et ønske fra lokalrådet, at den bliver fornyet, så områdefornyelsesmidlerne kan skabe en ny bymidte, grønne arealer, byrum og en indbydende hovedgade efter borgernes ønsker.

Med venlig hilsen

Jørgen Korshøj
Formand for Oplandsudvalget

Martin Ravn
Formand for Plan og Vej udvalget


Læs også

16. oktober 2025
Af Lars Jensen
i Debat · Skole
SKOLERNES EVNE TIL AT LØFTE ELEVERNE FAGLIGT
ER DER SAMMENHÆNG MELLEM SKOLERNES EVNE TIL AT LØFTE ELEVERNE FAGLIGT OG DERES TRIVSEL? CEPOS…
6. oktober 2025
Af Lars Jensen
i Dagtilbud · Familiepolitik · Forslag
Opbakning til forældreskabet i arbejdet med “Deltagelsesmuligheder for alle børn”
I Venstre bakker vi op om handlingsplanen Deltagelsesmuligheder for alle børn. I Venstre foreslår vi…
3. oktober 2025
Af Lars Jensen
i Forebyggelse · Sundhed
Bør Horsens Kommune ikke gå forrest imod stroke?
Hvert år bliver omkring 240 borgere i Horsens Kommune ramt af stroke – og en…
3. oktober 2025
Af Lars Jensen
i Forslag
Forslag til SFP-udvalget til forebyggelse af stroke
Horsens Kommune som foregangskommune i forebyggelse af stroke med et frivilligt screeningstilbud til medarbejdere Baggrund:…
2. oktober 2025
Af Lars Jensen
i Familiepolitik · Forebyggelse · Sundhed
UDRULNING AF DEN NYE SUNDHEDS-REFORM
Som medlem af vores sundhedsudvalg i Horsens kommune vil jeg havde fokus på det nære…
28. september 2025
Af Lars Jensen
i Debat · Skole
Folkeskolen skal være et sted hvor man trives
Et perspektiv for vores folkeskole i Horsens Det kræver dygtige mennesker at skabe en folkeskole…
28. september 2025
Af Lars Jensen
i Debat · Skole
VISION FOR EN GOD FOLKESKOLE
FOLKESKOLEN SKAL VÆRE ET STED, HVOR MAN TRIVES Vi skal have flere voksne i klasserummet,…
24. september 2025
Af Lars Jensen
i Debat · Skole
Dagnæsskolen bliver renoveret
Dejlig nyhed! – Nu sikrer forligspartierne næste del af Dagnæsskolens renovering. Horsens har fået del…