Pasningstilbud og Det frie Valg
- Hvordan sikrer vi, at der er plads til alle børn i institutionerne i distriktet?
- Dynamiske udvidelser med flere dagplejere private og offentlige i stedet for store enheder, som risiker at stå halvtomme på et senere tidspunkt.
- Vi skal udvide det frie valg ved at have en fornuftig balance mellem dagplejere(private/kommunale) og de større enheder af institutioner(kommunale/private)
- Større tilskud til pasning af eget barn, hvad der svare til ca. 85% af det som det koster i et kommunalt dagtilbud.
- I dag er tilskuddet til pasning af eget barn 3.500 kr. pr. md.*) – det kan vi gøre lidt bedre
*) Børn- og uddannelsesudvalget møde 7. februar 2019 (se under pkt. 9, OBS! – bemærk forvaltningen betragter det som en merudgift)
- I dag er tilskuddet til pasning af eget barn 3.500 kr. pr. md.*) – det kan vi gøre lidt bedre
- Hvis behovet bliver overvældende, så kan der selvfølgelig komme på tale at bygge institutioner.
- Dynamiske udvidelser med flere dagplejere private og offentlige i stedet for store enheder, som risiker at stå halvtomme på et senere tidspunkt.
- Hvad mener vi om minimumsnormering?
- 0-3 år. 1:3 og 3-6 år. 1:6 – I normeringen er inkluderet følgende: ferie/møder/langtidssyge/barsel/lederen (OBS – ikke en del af personalet på gulvet) /pedel/køkkenpersonale. Med denne beregning ender man med en normering på 1:7 i en vuggestue i Horsens. – det kan vi gøre lidt bedre
- “Personalet skal være ved børnene”, alt mulig andet administrativt arbejde og møder skal begrænses til absolut minimum.
- Generelt skal vi have den daglige leder med ud på gulvet igen. Ikke 1-1, da der skal være tid til administrativt arbejde opad i systemet.
- Horsens Kommune har fået 12.984.000 kr. til at øge normeringen i 2021. Oplever borgerne en forskel?
- December 2020 har regeringen besluttet at styrke tilsynet på dagtilbudsområdet med tydelige lovkrav om minimumstandarder for det kommunale tilsyn og med et nyt statsligt rejsehold. Er det nu os nødvendigt, at man fra statens side skal kontrollere kommunerne, der skal kontrollere den enkelte institution?
- Se link til aftalen her (tredje afsnit):
Vi skal have sænket fraværet for pædagogerne i vores institutioner, som er 12,8% højere end vores nabo kommuner. (Cepos)

- Er Det frie valg en reel mulighed?
- Hvis vi kigger på det private frie valg, så er vi i gang med at udsulte de private dagplejere med mere tilsyn og mindre tilskud i forhold til de kommunale dagplejere(75%)
- Hvorfor må private dagplejere ikke gør det de brænder for i Horsens Kommune, ligesom alle andre iværksættere der brænder for deres forretningsidé?
- Hvis de private dagplejere ikke findes, skal kommunen minimum finde ca. 200 pladser ekstra i det offentlige dagtilbud.
- Ved private børnehaver bliver der stillet større myndighedskrav af bygninger end hos de offentlige
- Hvis vi kigger på det private frie valg, så er vi i gang med at udsulte de private dagplejere med mere tilsyn og mindre tilskud i forhold til de kommunale dagplejere(75%)
Børn og unge:
Folkeskolens muligheder og udfordringer.
- Hvad forstår vi ved en god folkeskole?
- Et sted hvor børn trives med plads til forskellighed fagligt og menneskeligt. Det tror jeg vil ske helt af sig selv her på Højvangskolen, hvis vi tør frigøre skolerne for det jerngreb de bliver styret efter, og give skolerne bedre rammevilkår.
- En folkeskole hvor vi har et lavere sygefravær blandt lærerne. Horsens har 29% mere sygefravær end vores nabo kommuner. (Cepos)
Bestyrelsesmedlemmer med ansvar og et honorar

- Faglighed og trivsel og klassekvotient
- I Venstre vil vi øge investeringen massivt i folkeskolen
- Vi skal gøre vores børn og unge mere robuste
- Læs mere her: Robusthed er en fælles sag, af Rasmus Willig
- 15% af alle børn og unge har haft/har en psykisk lidelse inden de fylder 18 år.
- Fremad rettet skal der max være 24 elever pr. klasse
- Forvaltningen siger at det vil betyde der skal oprettes 73 nye klasser, og det giver en forøgelse af skolernes samlede driftsbudget på 55 mio., hvis vi ønsker at sænke elevtallet til 24 elever pr. klasse. Forvaltningen forudsætter, at man skal oprette én ny klasse for hver klasse med over 24 elever i. Dette er ikke korrekt, da man på én skole f.eks. kan have tre klasser på samme årgang med over 24 elever. Det vil kun medføre oprettelse af ÉN EKSTRA klasse.
- Læs svaret fra forvaltningen her: Investering i folkeskolen
- Vi har 9-10.000 elever i folkeskolerne, så det betyder en øget investering på 55 mio. (det hedder ikke en forøgelse af udgifterne) i folkeskolerne svarende til ca. 5.500,- pr elev pr år. Det vil jf KL’s statistik bringe os fra en andenplads i at bruge færrest penge på vores skolevæsen til en 26. plads, altså stadig nede i den nederste tredjedel af landets kommuner målt på kr./elev/år.
Det vil kræve en udbygning af kapaciteten på de fysiske rammer, men det er en prioritering. Vi har pengene til det, spørgsmålet er om vi ønsker at prioritere midlerne.- Læs mere her: hvad koster en elev i din kommune?
- Forvaltningen siger at det vil betyde der skal oprettes 73 nye klasser, og det giver en forøgelse af skolernes samlede driftsbudget på 55 mio., hvis vi ønsker at sænke elevtallet til 24 elever pr. klasse. Forvaltningen forudsætter, at man skal oprette én ny klasse for hver klasse med over 24 elever i. Dette er ikke korrekt, da man på én skole f.eks. kan have tre klasser på samme årgang med over 24 elever. Det vil kun medføre oprettelse af ÉN EKSTRA klasse.
- Budgettildelingsmodelen for skoleområdet skal ændres
- Ultimo 2020 besluttede B&U og senere Byrådet en ny budgettildelingsmodel for skoleområdet. I den nye model arbejdes der med en sprogpulje på 11 mio. Et flertal i udvalget besluttede at de 11 mi0. skulle fordeles til Langmarksskolen og Horsens Byskole. Venstre foreslog at midlerne skulle fordeles til ALLE skoler i et forhold der svarer til den andel af kommunes samlede antal to-sprogede – ikke-nordiske – elever, som den respektive skole har.
- Læs mere her: Venstre forslag til en budgettildelingsmodelen
- Læs mere her: Byrådsmøde den 14. december 2020, pkt1
- Det har i Venstres optik kostet alle andre skoler mellem en halv og en hel lære-ressource. Som eks. har Brædstrup Skolen har mistet tæt på en mio. kr. på den konto og dermed tæt på to lærer-ressourcer.
- Ultimo 2020 besluttede B&U og senere Byrådet en ny budgettildelingsmodel for skoleområdet. I den nye model arbejdes der med en sprogpulje på 11 mio. Et flertal i udvalget besluttede at de 11 mi0. skulle fordeles til Langmarksskolen og Horsens Byskole. Venstre foreslog at midlerne skulle fordeles til ALLE skoler i et forhold der svarer til den andel af kommunes samlede antal to-sprogede – ikke-nordiske – elever, som den respektive skole har.
- Hvilke ønsker har vi, hvis der drømmes stort?
- Tilflytning, stor vækst – hvad gør vi for at være forudseende?
- Vi skal oprette en overbygning på det gamle Gymnasium på Højen, med 7.-9. klasses eleverne for Bankager, Højvangen og Dagnæs. Dette vil i fremtiden give mere plads på de nuværende skoler.
- Kunne denne overbygningsaftale være med til at forberede eleverne på, at gå fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, som bliver det næste store skridt for de unge mennesker?
Lundager-skolen i Lund(specialskole) kunne i stedet for Gymnasiet få en ny skole på Ternevej bag ved FCs baner, bygget fra bunden med alt det nyeste teknologi. Kan der skabes plads nok, kunne man samtidig flytte Baggeskolen fra Sejet og specialskolen fra Højvangen med over til den nye skole. Udearealerne kunne man eventuel dele med de nuværende handicapinstitutioner som nærmeste nabo.

Fritids- og foreningsliv
- Hvordan styrker vi lokalområdet?
- Lytte til borgerne
- Hvad er områdets udfordringer i forhold til faciliteter?
- Der er desværre for få foreninger i området, derved har området ikke fået den naturlige opgradering af faciliteter, som følger med de forskellige foreningsaktiviteter.
- Hvad ønsker vi, hvis vi drømmer stort
- Tunneller under alle de store trafikerede hovedveje mellem Torsted, Bankager, Højvangen/Tyrsted, Fjordparken og Dagnæs. Kommune er allerede i gang med at etablerer flere sikre cykelstier samt passager hvor der tages hensyn til cykelisterne.
- Øger folkesundheden for vores børn og unge, når de cykler mere.
Børn og unges sundhed og trivsel?
- VIVE: Netto tilgang til Horsens Kommune af udsatte unge (juni 2021)
- Robusthed er en fælles sag, af Rasmus Willig
- VVF: Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år
(15% af børn og unge bliver diagnosticeret med psykisk sygdom, inden de fylder 18 år.) - VVF: Mental sundhed og psykisk sydom hos 0 – 9 årige børn
(Hvert sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom) - KL: Inspirationskatalog om børn og unges sundhed og trivsel
- HK: Forebyggelsesstrategi for børn og unge i Horsens Kommune
Hjemløse i Horsens Kommune